Mulige konsekvenser ved stramning af regler for quicklån

For et par år siden kom der 48 timers betænkningstid på alle quicklån. Idéen med de 48 timers betænkningstid på lånene var at færre skulle ende med store mængder gæld de ikke kan komme ud af – hvilket som udgangspunkt er en god idé.

Resultatet? Mange aktører i lånebranchen gik over til at udbyde såkaldte kassekreditter i stedet for quicklån. På den måde undgik en del af virksomheder i branchen at skulle have 48 timers betænkningstid.

Quicklån er imidlertid noget som stadig skaber problemer for forbrugerne. Derfor har regeringen for få uger siden gjort det klart, at der kommer ny lovændringer til februar.

I sådan en lovændring har flere partier lagt op til en begrænsning i ÅOP. Det kan imidlertid have nogle konsekvenser, som regeringen ikke har tænkt over.

For selvom det er tydeligt at se omkostningerne for quicklån på sider som denne, så vil en ÅOP begrænsning på eksempelvis 15% være urealistisk for lån på 1 måned. Det skyldes, at ting som administrationsomkostninger og lignende medregnes i ÅOP for lån.

Så sættes der et lavt loft på hvor høj en ÅOP kan være, så kan det skræmme en del quicklånsselskaber væk. For mange lyder det måske også som en god idé. Men her kan der opstå uforudsete konsekvenser. For hvor skal folk nu låne?

Kommer man langt nok ud, så er det ikke urealistisk, at nogle vil begynde at søge lån via forskellige crowdfunding metoder. Her vil det blive endnu sværere for regeringen rent faktisk at følge med i hvad der sker, og få reguleret tingene ordentlig.

Noget andet, som forhåbentlig endnu færre vil ty til er rockere og bander, der til tider kan være meget lånevillige – dog med store potentielle konsekvenser for låntageren.

I stedet for kigge på ÅOPen, så bør regeringen måske se nærmere på det forslag som brancheorganisationen Digitale Långivere har fremlagt. Nemlig at man maksimalt må kunne komme til at skulle tilbagebetale det dobbelte af hvad man låner. Så låner man eksempelvis 10.000 kroner, så må man maksimalt skulle betale 20.000 kroner tilbage.

Ved at følge dette forslag, så sikrer man sig at det stadig er attraktivt at drive låneforretning i Danmark, og at denne form for aktiviteter ikke kommer i uregulerede hænder. Samtidig sikrer man sig, at forbrugerne får bedre vilkår, som man ikke kan komme udenom ved at opstille nye metoder som blev gjort efter 2017-lovgivningen med kassekreditterne.

Leave a Reply